|
Hospitalets historie i store træk
Regionshospitalet Holstebro blev grundlagt som Ringkjøbing Amtssygehus i Holstebro i 1894. Hospitalet blev tegnet af den højt anerkendte arkitekt Claudius August Wiinholt (1855-1905), som i hans virketid har stået for bl.a. opførsel af næsten 20 kirker i Ringkøbing Amt. Amtssygehuset blev opført i overenstemmelse med datidens mode med variationer over tidligere stilarter, især renæssancen.
Der blev foretaget en mindre udvidelse af den oprindelinge bygning i 1913 og en regelret udvidelse med en stor tilbygning i 1928. Udvidelserne skete i takt med den hurtige befolkningstilvækst, der forekom omkring århundredeskiftet. Ligeledes nødvendiggjorde større epidemier (som f.eks. den spanske syge) mulighed for hospitalisering af flere og flere patienter. Arkitekten for udvidelsen i 1928 var Helge Bojsen-Møller.
I takt med omstrukturering af det danske sundhedsvæsen med etablering af Centralsygehuse med højt specialiserede afdelinger, blev der også i Holstebro foretaget en yderligere udvidelse af det bestående bygnings-kompleks. Nybyggeriet stod færdig i 1939 og det gamle Amtssygehus blev omdøbt i Centralsygehus.
I 1958 og 1971 blev der gennemført yderligere tilbygninger, som dels var en forlængelse af de i 1939 etablerede bygninger, dels en fuldstændig nybygning - et højhus med 9 etager.
Udviklingen af lægevæsenet
Fattiggårde og sygeanstalter
Mens der allerede i 1580 var læge i Ribe, skete det først for Holstebro's vedkommende i 1775, Amtet fik oprettet distriktschirurg embeder i Holstebro(J.J.Buchholtz), Ringkøbing og Lemvig. Disse læger var de første med en egentlig lægevidenskabelig uddannelse fra Universitetet i København. Deres opgave var at tilse samtlige syge og forestå hele medicinalvæsenet indenfor deres område. En egentlig praktiserende læge kom først i Holstebro 1844.
Befolkningen henvente sig dog oftere til kloge mænd og koner, som nød en vis beskyttelse og imødekommenhed hos de lokale myndighder. Den første sygestue lå i Langergyde på Sønderland oprettet 1806 sammen med andre på statslig foranledning til behandling af den omsiggribende udbredelse af kønssygdomme fra 1800-tallet og fremover. Sygestuen blev suppleret af sygestuer i private huse 1820 og 1834. Langerhus blev anvendt til fattiggård til 1865 , blev solgt på auktion 1965 og genopbygget på Hjerl Hede under navnet Holstebrohuset.
I 1834 måtte man leje en sygeanstalt i et privat hus da kønsygdommene hærgede mere end tidligere. "Sygehuset" fik et værelse med 3 senge for kvindfolk eet værelse med 5 dobbeltsenge for mandfolk og børn og et værelse med 2 senge for almindelige patienter: Det var klart for lidt til at klare det stigende behov, så efter distriktlægen tegning opførtes i 1842 et sygehus i Vestergade, som fru Søeborg fik kontrakt på at bestyre. Det rummede 4 værelser, som incl. et badeværelse indeholdt 11 senge, men hverken enestue eller epidemilokale. Der var slet ventilation og belysningen bestod af tælllys. Patienterne havde dog adgang til en stor og smuk have. Efter 30 år var det så nedslidt at det måtte ombygges og renoveres i 1874 og i 1876, efter at være overtaget af amtet og rummer nu plads til 20 patienter med distrikslægen (Glerup) som sygehusetsleder. I 1892 blev praktiserende læge C.A. Dethlefsen udnævnte til sygehus-overlæge. 1884 opførtes Epidemisygehuset på Fuglsangsvej. Her var 3-4 stuer med ialt 5 senge. Udvides 1891 til at rumme 22 senge og et desinfektionslækale.
Det blev hurtigt evident at Vestergadesygehuset havde udspillet sin rolle. I 1892 vedtog amtsrådet at bygge et helt nyt sygehus i anlægget ved Lægård bæk og Mølledammen.
Sygehuset ved Lægård bæk
Det blev opført i 1894-95 ved arkitekt Wiinholt, Viborg og 28. september 1895 blev vestergadepatienterne overført til det nye sygehus. Det var imponerende, baseret på den nyeste teknik og fremsynet udførelse. Hele bygningen var forsynet med gas og vand og tilgodeså allle antiseptiske og datidige hygiejnekrav.
Selv om det var rummeligt bygget, blev det allerede 20 år senere (1914) nødvendigt med udvidelse, der øgede sengetalle fra 30 til 40. Patienterne måtte selv sørge for transporten fra hjem til sygehus enten i en stiv arbejdsvogn eller med tog. På banegården ventede 2 mand med en bære-båre evt beskyttet af en paraply. Senere blev der anskafffet en lukket vogn med hesteforspand indtil Falck overtog hvervet.
Siden indvielsen var antallet af patienter og operationer steget voldsomt patientstuerne var overbelagt så enhver ledig gulvplads blev udnyttet og patienter blev udskrevet, så snart det overhovedet var muligt, kun kirurgiske patienter blev behandlet, medicinske patienter på andre hospitaler lang omkring. En analyse viste at Ringkøbing amt havde 14 senge/10.000 indbyggere mod landets øvrige amter på 24/10.000.
Efter 30 års gerning tog overlæge C.A. Dethlefsen sin afsked 1922 og amtsrådet udnævnte Anders Juuls Han medbragte en omfattende uddannelse fra Rigshospitalet, Odense og Århus' Amtssygehuse og var således godt rustet til som ene overlæge at varetage kirurgi, medicin fødselshjælp, tuberkulose, epidemiske sygdomme og øjen-øre- og hudsygdomme indtil 1939. Da blev opgaverne fordelte, Anders Juul fortsatte indtil 1956 efter 34 års gerning. De seneste 2 år blev han aflastet af en nyansat afdelingslæge Anker Lauridsen.
Første udvidelse af det nye sygehus
Amtsrådet iværksatte et omfattende planlægningsarbejde for at genopbygge sygehuset til mere moderne standard. Det tog 3 år og kostede 1,36 mio. kr. Bygningerne blev forlænget og tilføjet 3 længer alle i 3 etagers højde. Der blev plads til 120-130 patienter og tilføjet ny operationsafdeling (1928), ny røntgenafdeling, ny kulbuelysafdeling, ny massage og badeafdeling, nyt kedel/maskinhus og plads til funktionærboliger.
Det nye sygehus med 68 senge (arkitekt Helge B. Møller og ingeniør Krogboe) fremtrådte både jævnt og stilfuldt i linierne og up to date i teknisk henseende, men antallet af patienter var stadigt stigende og den lægevidenskabelige udvikling nødvendiggjorde en opsplitning af sygebehandlingen på adskillige felter under ledelse af speciallæger.
Ny specialisering
I 1937 vedtog amtsrådet en plan for specialisering af sygehuset og i 11. november 1939 kunne man indvie den nye medicinske afdeling på 4 etager. Den 1. august tiltrådte John Esben Kirk (1905-1975) som chef for den Medicinske afdeling, tuberkulosehospitalet og epidemisygehuset.
Patientantallet på både medicinsk og kirurgisk afdeling fortsatte med at stige. Man måtte da allerede i 1942 bygge en udvidet funktionærbolig, hvor funktionærværelserne kunne ændre til sygestuer. På denne måde kunne man i 1945 disponere over 120-130 medicinske sengepladser.
Overlæge Espen Kirk som oprindelig kom fra USA vendte tilbager dertil i 1947 og efterfølges af Dr. med. Tage Espersen (1904-1982) 1963 Th. O. Iversen ansættes som sideordnet overlæge på medicinsk afdeling, pensioneres i 1994. Fra 1963 til 1970 måtte han tjenstgøre 2 ugedage ved sygehuset i Lemvig. I Th. O. Iversens tid indførtes kikkertundersøgelser af tarmsystemet - Endoskopi, som nu er daglig rutine. Udviklingen i det gastro-intestinale speciale blev videreført af Lars Weywadt, der kom fra en karriere i Sverige.
Amtstuberkulosehospitalet
Amtstuberkulosehospitalet (arkitekt H.B. Møller) med plads til 26 patienter blev opført 1907 i Spidesdal og taget i brug 1. september, som et resultatet af national lovgivning fra 1905 og havde 35 sengepladser med eget plejepersonale og køkkenfunktion, men ellers under administration af amtssygehuset. Den medicinske overlæge var lægelig ansvarlig indtil 1942 da tuberkulose- hospitalet fik selvstændig overlæge dr. med Kai Preben Saxtorp Stein (1906 -1959). Fra 1943 kunne man endvidere bemande tuberkulosestationer i amtet ved hjælp af transportabelt røntgenudstyr.Mens tuberkulosen var i aftagende var der stadig behov for lungemedicinsk speciale, lungecancer, kronisk obstruktiv bronchitis og allergiske sygdomme. Tuberkulosehospitalet blev i 1971 en del af medicinskafdeling og Hans V. Lautrup (1922-85) blev den første overlæge ved lungekliniken -afdeling og ambulatorium. Benedicte Strunge som ansattes i 1980 var desuden specialist i Allergologi.
Øre-næse-hals- og øjenspecialerne
I 1936 nedsatte Øre-næse-halsspecialisten Vagn Tvermoes sig i Holstebro og fik indlæggelses og behandlingsret på sygehuset og virkede som konsulent på andre afdelinger. To år senere åbnede øjenlægen Harald Severin Anthonisen praksis og blev tlknytttet sygehuset på lignende vilkår. Han fungerede fra 1938 til 1945 og efterfulgtes af Alf Sparrested fra 1946 - 1974.
I 1965 blev Else Bruntse ansat som overlæge på Herning sygehus med 2 tjenestedage i Holstebro Den teknologiske udvikling indenfor øjenkirurgien især stæroperationer medførte stort pres og nødvendiggjorde oprettelsen af en operativ øjenafdeling og den blev indviet i Holstebro 1. November 1988. De 2 nyansatte overlæger Hans Jørgen Plesner og Jens Bjerre Winther måtte påtage sig konsulentforpligtelse overfor Herning da Else Bruntse lod sig pensionere. I hendes sted ansattes 1.08 1990 Thorkild Johnsen.
Allerede i oktober 1990 forlader H. J. Plesner afdelingen, men erstattes 1. januar 1991 af Torben Autzen. Antallet af operationer var allerede i 1994 steget fra planlagte 400 til godt 1400, hvorfor amtsrådets planlagde at bygge en ny og større afdeling.
1964 får sygehuset en øreafdeling under ledelse af Tage Hommelgård som døde 1977.
Med henblik på udvidelse af det ørekirurgiske område tiltrådte Finn Rasmussen i 1975 og i 1978 ansattes Leo Kirkegård Winther.
I 1982 åbnede en høreklinik, som foreløbig blev betjent fra Hørecentralen i Århus overlæge Ole Bentzen, derefter blev det (1981) ovelæge Finn Mogensen, om fik ansvaret for det audiologiske område. Fra 1990 blev lægestaben omorganiseret med indførelse af vagtbærende overlæger (1990-1994 ialt 5).
Røntgenafdelingen
1948 Amtssygehuset opretter en egentlig røntgenafdeling og ansætter Åge Vincent Howard Nielsen som overlæge. Han kom fra radiumstationen i Århus med speciale i røntgenterapi og lysbehandling (kulbuelys overgik senere til Fysiurgisk afdeling). Da lokaler og udstyr havde store mangler blev der i 1952 installeret nyt moderne røntgenudstyr i nye lokaler.
Kombinationen af terapeut og diagnostiker medførte ideen til mammo-grafiscreening som HN var den første der gennemførte som "MammoScreen" 1979 - 80.
Neuroradiologien blev indført med Troels Grymer 1965, CT-scanning med Mogens Steenfeldt Mathiasen 1975 i 1980 fik afdelingen rådighed over amtets første CT-scanner, som en velkommen udvidelse af de diagnostiske muligheder. CT-scanneren viser sig meget anvendelig også til andet en hjerneundersøgelser ligesom de mere traditionelle apparater moderniseres,
hvilket medfører indførelse af nye især invasive tekniker både diagnostisk men også terapeutisk. I 1982 indføres ultralydsundersøgelser ved ansættelse af Per Steen Jørgensen og man begynder i 90'erne at planlægge nyudvikling såsom MR-scanning og digitalisering af billeddannelsen.
I 1952 Amtssygehuset skifter navn til Centralsygehus.
Rehabilitering og proteseforsyning
1956 bliver dr. med Poul Borch Madsen chef for kirurgisk afdeling. Han suppleres i 1958 med dr. med. Birger Malling Eriksen, som ansættes af "Samfundet og Hjemmet for Vanføre" (SAHVA) til at varetage det ortopædiske speciale og samme år indvies ortopædisk bygning 15 og i august 1965 bliver Erik Andreasen assisterende overlæge.
April 1974 overtager Erik Øster ansvaret for de akute ortopædiske skader. Han forbedrer behandlingen af mange akute knogleskader og er opmærksom på muligheder for forebyggelse indtil han afgår 1994. På grund af sygdom fratræder E. Malling Eriksen, der efterfølges af Erik Hørlyck , som specialist i protesekirurgi indtil han rejser til privathospitalet Mermaid ved Æbeltoft i 1990 og efterfølges af Jørgen Poulsen Høgh. Samme år pensioneres Erik Andreasen.
I 1958 nedlægges Epidemisygehuet på Fuglsangsvej.
Centrallaboratorium
I 1959 oprettes centrallaboratorier både i Herning og i Holstebro. Overlæge Hanne Uhrbrand indførte specialet Klinisk Kemi og Laboratorieteknik. på Holstebro Centralsygehus. Efter at Hanne Uhrbrand måtte trække sig tilbage pga. sygdom, blev Willy Hanghøj-Petersen i 1971 ansat som overlæge ved Centrallaboratoriet.
Først i 70'erne startes en automatisering af analysearbejdet ved anskaffelse af en Tecnicon Autoanalyzer. den første overlæge. Ved ansættelsen af Willy Hanghøj-Petersen kunne der på sygehuset etableres et Isotoplaboratorium, hvor der blev udført klinisk-kemiske analyser med radioaktivt markede reagenser samt undersøgelser af patienter efter indgift af radioaktivt mærkede stoffer.
I 1981 ansættes overlæge Carsten Feddersen, der især interesserede sif for det hæmatologiske område. I1983 rejste Carsten Feddersen tilbage til København. I 1984 ansættes overlæge Ole Aagaard. Indenfor Klinisk Kemi gennemføres en række nye tiltag. Nyt rekvisitionssystem, indførelse af laboratoriums-edb, yderligere automatisering, nye analyseprincipper.
I 1986 udskilles isotoplaboratoriet til en selvstændig KLinisk-Fysiologisk-Nuklearmedicinsk afdeling med Hanghøj-Petersen som administrerende overlæge indtil 1995. Ole Aagaard fortsætter som administrerende overlæge på Centrallaboratoriet.
Yderligere udvidelser
I 1961 udbygges Centralsygehuset med en ny behandlingsbygning (arkitek K. Hansen Møller) som indeholder operationsafdeling, røntgenafdeling og en fysiurgisk afdeling, desuden opføres en ny køkkenbygning.
På kirurgisk afdeling ansættes 1963 Per Juul Martiny om sideordnet overlæge indtil pensionering 1993.
På den neurologiske afdeling oprettet i 1963 tiltræder Peter Berggren som overlæge 1964.
1964 Centralsygehusets kapel opføres mod Danmarksgades forlængelse ved siden af den nye patologiafdeling.
I 1966 bliver sygehusets gamle administrationsbygning ved Danmarksgade nedrevet. Og i 1968 opførtes en ny sengefløj på 9 etager.
I 1970 nedrives det gamle sygehus i Vestergade (fra 1895 fattiggård).
I 1974 nedrives Epidemihuset på Fuglsangsvej.
Den medicinske og kirurgiske subspecialiseriung
Det var amtets politik at fortsætte opsplitningen af medicinsk afdeling og i 1972 kom turen til de medicinske hjertesygdomme. Ved ovl. Espersens afgang ansattes Leif M. Hagerup (dr. med. 1974) som speciallæge i Kardiologi. De første år blev de akute patienter indlagt på intensiv afdeling - hos anæstesiologerne, men i 1982 blev der indrettet en moderne udrustet kardiologisk afd med særlig uddannet plejepersonale på en medicinsk afd. M4, der modtog alle akute hjertepatienter.
I 1972 oprettes Isotoplaboratoriet og man starter medicinrekvisition v.hj.af EDB.
I 1973 afgår både Borch Madsen og Ragnhild Schrøder pga. alder.
I februar 1975 ansættes Jørgen Valdemar Kjærulff som overlæge ved lungemedicibsk afdeling indtil han flytter til Vejle sygehus juli 1977.
1975 ansattes ovl. P. Overgaard Christensen på kirurgisk afd. Han varetager fortrinsvis nyre- og urinvejskirurgi samt struma og brystoperationer mens Juul Martiny tog sig af mave- og tarmoperationer samt brystkirurgi. Overlæge Arne Øster tog sig af skadeskirurgien. Indtil ca 1960 foregik alle fødsler i hjemmet men nu udsendte sundhedsstyrelsen et direktiv om at alle kvinder havde ret til fødselshjælp og det medførte et stigende pres på sygehusene. Derfor åbnedes i 1971 under kirurgisk afdeling en afdeling for gynækologi og obstetrik under ledelse af Hans Jacob Koed , men allerede i 1973 blev det en selvstændig afdeling og i 1975 fik tilført endnu en overlæge Eigil Guttorm.
I 1977 vedtager medicinsk og fysiurgisk afdeling at samarbejde og genoptræning af patienter efter udskrivelse for hjerteinfarkt.
1977 overtager amtet ortopædkirurgisk afdelimg fra Samfundet og hjemmet for Vanføre. Og 17. maj 1977 indvies hørekliniken.
I 1978 var turen kommet til Nefrologi (medicinske nyresygdomme). Man ansatte Niels A. Larsen, som var uddannet i Dialyse i Københavns amt og i 1979 blev der oprette en lille dialyseafdeling med 5 pladser som hurtig voksede ril ca 25 pladser. Fra omkring 1980 kunne man også oplære patienter i peritonaldialyse (posedialyse) i hjemmet. Som led i efterkontrol af nyretransplanterede patienter blev der ansat en overlge 1. januar 1995.
Hans V. Lautrup ophørte på grund af sygdom i 1985, hvorefter stillingen blev ændret tiil overlæge i Hæmatologi (blodsygdomme) og besat med Johan Lanng Nielsen, der dog efter få år vendte tilbage Århus. Stillingen blev herefter overtaget 1. november 1990 af Henning Jans fra København indtil også han vendte østpå - til Holbæk. Han blev her kun kort og blev erstattet af dr. med. Ole Gadeberg og senere Inge Hellebjerg Rasmussen. I 1990 var der stigende vanskeligheder med at skaffe kvalificeret vagtdækning og derfor ansattes som vagtbærende overlæge Kjeld Hasselstrøm (1. december 1990 til 31. august 1993) og 1. oktober 1992 Knud Rønne og Niels
Åge Aunsholt.
Efter aftale om placeringen af de medicinske specialer blev det neuromedicinske speciale oprettet i Holstebro 1964 under ledelse af Peter Berggreen, de første år under medicinsk afdeling, men fra 1966 i en selvstændig afdeling. 1970 blev Carl Eckardt Møller ansat som følge af det stigende behov og i 1982 dr. med. Mogens Odde Kjær. Berggreen afløstes i 1988 af Jesper Tørring. Der opstod efterhånden øget samarbejde mellem især radiologisk afdeling, ved den teknologiske udvikling men også fysiurgiske behandlinger.
Anæstesiologien
Anæstesien ved Holstebro sygehus blev adskilt fra kirurgien med ansættelse af anæstesioverlæge 1. august 1959 Alfred Overlund som samtidig blev pålagt konsulenttjeneste ved sygehuset i Lemvig. Han koncentrerede sig udelukkende om anæstesien og gjorde ingen anstrengelse for oprettelse af intensivafdeling. Han forlod stillingen 31. juli 1962 og afdelingen var uden ledelse frem til 1. januar 1965 da Leslie Kier blev ansat som ny anæstesioverlæge. Allerede året efter blev der i grænselandet mellem medicin og kirurgi oprettet en mindre Intensiv afdeling under administration af anæstesiafdelingen.
I efteråret 1972 blev en udvidet intensiv afdeling taget i brug og rummede de første år koronar- og neonatalafsnit. I februar 1982 blev der oprette koronarafsnit under medicinsk afdeling og i marts 1990 blev neonatal- afdelingen nedlagt og opgaverne overført til Herning sygehus. I 1967 ansattes yderlige en sideordnet overlæge Poul Elkjær og i 1978 Mogens Reindorff Brandt. I 1970 indførtes i samarbejde med Falck's redningskorps en lægelig udrykningsordning, hvor en læge og sygeplejerske rykker ud med ambulance ved både medicinske og kirurgisk ulykkestilfælde. Den lægelige bemanding blev udvidet 1990 med yderligere 3 overlæger (Lissy Bjørn og Claude Bernard Kancir) idet konsulentordningen blev udvidet til at omfatte både Ringkøbing og Lemvig.
Bade- og massageafdeling - Fysiurgiens begyndelse
Interessen for bevægeapparatets fysiologi og patologi kan spores tilbage til oldtiden og allerede i slutningen på 1800-tallet begyndte læger ved det medicinske fakultet at interessere sig for bevægeapperatet og Kommunehospitalet ansatte i 1884 den første sygegymnast, i 1912 blev de føste bade- og massageafdelinger oprettet på provinssygehuse (Odense & Vejle)
Og i 1928 - 29 blev de første massøser ansat, Elisabeth Pedersen blev fra 1931 udnævnt til leder af bade- og massageafdelingen indtil 1959. Eva Dethlefsen (barnebarn af Overlæge C. A. Dethlefsen var ansat fra 1934 til 1976. Afdelingen kom i 1939 under regi af de medicinske overlæger. I 1954 vedtog amtsrådet at ansætte en overlæge som klinikchef for bade og massage afdelinger ved amtets sygehuse og 1955 tiltrådte speciallæge i fysiurgi Edvard Reeh (1955-60), som var udsendt af Polioforeningen. I perioden 1960 - 63 var stillingen vakant indtil 1963, da Else Agnete Tophøj blev overlæge. Hidtil havde fysioterapeuter under ledelse af Henry Yajatissa varetaget funktionerne. Efter forslag fra Else Tophøj efter egne erfaringer fra ophold i USA blev der 1966 oprettet en skole for fysioterapeuter, der i 1968 blev udvidet til også at uddanne ergoterapeuter og omkring 1975 ændrer navn og i 1983 bliver til Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Holstbro
Man savnede sengepladser indtil fysiurgisk afdeling R blev dannet i 1974 med 20 senge. I forbindelse hermed ansattes 01. marts 1974 Overlæge Vibeke Mørch Andreasen. Der var i mange år trange pladsforhold for patienter og personale. Endelig i 1982 - 84 opførtes en ny afdeling på 2212 m2, hvorved læge- og terapeutafsnittene blev samlet i en velplanlagt bygning. I 1988 fratrådte Else Tophøj og i 1990 Vibeke Mørch Andreasen. 01. januar 1989 blev Leif Eisterup ansat til 1993 og i 1990 blev Thyge Brems ansat, fra 1993 som administrerende overlæge for hvad der efterhånden havde ændret navn fra fysiurgisk til nu reumatologisk afdeling.
Udviklingen gennem 1980'erne
I 1981 ses en artikel i Holstebro Dagblad om indførelsen af et nyt patientregistreringssystem illustreret med en dataterminal og sygehusudvalgsformand Rudolf Knudsen og dr. med. Leif Hagerup.
I 1982 indvies en ny børneafdeling, i september 1983 udnævnes Niels Engkilde til overlæge ved ny psykiatrisk afdeling, som indvies 13. november 1984 , 1. amrts 1985 bliver D. Fog Møller ny psykiatrisk overlæge og 1. januar 1987 bliver Finn Eriksen den 3. overlæge på afdelingen.
Den moderne kikkertkirurgi indvies 1984 ved overlæge Per Thomsen.
Den 25. august 1989 får medicinsk kardiologisk afdeling doneret en ultralydsscanner til hjerteundersøgelser til 1 mio. kr.
I oktober 1989 overtager direktør Ole Thomsen en retrætepost mens Torben Gårdskær træder til som ny direktør fra en stilling i Ringkøbing amt og Holstebro sygehus taber kampen om et amtslig sygehusapotek, der lander i Herning.
... og 1990'erne
1991 tilkom Anders Ole Bagger og John Partridge Jordemødrene udførte tidligere et liberalt erhverv men kom nu under amtets social-og sundhedsforvaltning og sygehuset blev udstyret med en overjordemoder
I løbet af 1960'erne opstod der interesse for dannnelse af et patologisk institut og efter drøftelser mellem ministerier og Ringkøbing amt blev planlægning og forberedelser til at kunne påbegynde af afdelingen 1. januar 1970 med 2 overlæger Mogens Verner Leon Egholm til 1. april 1978 (Torshavn), Max Ove Vetner og laboratoriepersonale og efter kort tid kunne man tilbyde alle amtets sygehuse mikroskopiske og cytologiske undersøgelser samt obduktionsvirksomhed. Herning sygehus efterspørger patologisk assistance og 1971 oprettes laboratorium der til frysesnit. Mens autopsifrekvensen daler gennem årene øges antallet af mikroskopiske og histokemiske undersøgelser og mere end 90 videnskabelige artikler når at blive publiceret i afdelingens i 25 årig historie. Fra april 1982 tiltræder Claus Lund som sideordnet overlæge, oktober 1990 Jess Pilgård og august 1999 Søren Høyer som administrerende overlæge.
I 1996 slås Sygeplejeskolerne i Holstebro og Herning sammen som Ringkøbing Amts Sygeplejeskole på Lægårdvej i Holstebro
Sygehusmuseum
Den 27. juni 1987 annoncerer cand. pharm. Bent Jespersen i en artikel i Holstebro Dagblad, at han vil starte et sygehistorisk museum. Dette åbnes den 27. juni 1988 ved en temaudstilling om Syre-base-forhold i blodet ved anvendelse af museets Van-Slyke apparat. Åbningen foregår med deltagelse af overlæge Ejnar Hovesen fra Aarhus Universitet.
Bent Jespersen udstiller sin første montre i hospitalets vestibule med effekter fra diabetes behandling den 16. juni 1989.
Den 19. juni 1992 præsenterer Bent Jespersen det nye logo for sygehushistorisk afdeling kreeret af grafikeren Torkel Arnbjørn ved en særudstilling.
2007 påbegyndes den konkrete oprettelse af et sygehushistorisk museum på Regionshsopiatlet Holstebro.
| 
